Er det op at bakke at få lavet aftenens måltider fra bunden? Problemet kan måske fikses hurtigere, end du tror. Det behøver nemlig langt fra at være den helt store videnskab at blive inspireret til at lave mad.
Hvis du har problemer med at få hakkebrættet og køkkenknivene i brug, kan det være svært at forestille sig, at madlavning kan være sjovt – ja, at du ligefrem har lyst til at gå i gang i køkkenet. Her er 3 tips til at blive mere motiveret!
1. Hav køkkenudstyret i orden
Godt køkkenudstyr kan gøre en verden til forskel, når det handler om at finde motivationen til at kokkerere. Du finder et alsidigt udvalg online, så du nemt og hurtigt kan få opdateret og optimeret dit køkken.
Kvalitet vil som oftest være en god investering, fordi det gør madlavningen så meget nemmere og mere fornøjelig. Tænk bare på forskellen mellem en fantastisk god og skarp kniv og et gammelt, sløvt eksemplar. Førstnævnte er helt klart at foretrække!
Gå efter køkkenudstyr, som du synes er lækkert, og som virker inspirerende på dig. På den måde vil du have mere lyst til at gå i gang med aftenens opskrifter.
2. Find opskrifter, der får mundvandet til at løbe
Har du nogensinde tænkt over den kæmpe frihed, det giver, selv at lave mad? Du kan lave lige præcis, hvad du har lyst til – indenfor dit budget, selvfølgelig. Internettet vrimler med opskrifter, der får mundvandet til at løbe, så det er bare om at vælge noget, der taler til din mavesæk, og måske endda får dén til at tale.
Det vil være langt mere motiverende at lave et måltid, som du glæder dig til at indtage, så gør dig umage med at finde lækre opskrifter.
3. Gør det hyggeligt
Du kender sikkert ordsproget, der siger, at det er rejsen, ikke målet, der betyder noget. Det kan du med fordel overføre til madlavning for at blive mere motiveret til at svinge gryderne. Det handler nemlig om at nyde processen, der leder op til det gode måltid.
Nogle nyder et glas vin, mens de kokkererer, men der behøver altså ikke være alkohol involveret, for at det er hyggeligt. Du kan også sætte god musik på, tænde et par stearinlys, og i det hele taget sørge for at atmosfæren er behagelig.
Desuden kan der være meget glæde at finde i tilberedningen af maden. Mange grøntsager har vitale og smukke farver, der er en oplevelse for sanserne. Det kan være meget tilfredsstillende at hakke strålende rød peber, dybgrøn salat og lilla aubergine. Slå sanserne til og nyd det!