• Forside
  • Mig & min madblog
  • Opskrifter
  • Kogebog

Spicy fishcakes med sweet potato // lidt om Aarstiderne

9. juni 2014 By Camilla 2 Comments

DSC_2324For et par uger siden var jeg så heldig at Aarstiderne (I ved dem med måltidskasserne), sendte mig en af deres (relativt) nye LowCarb-måltidskasser. Hvor fantastisk er det lige at få 2 store kasser fyldt til randen med lækre øko-varer, leveret lige til døren.
Jeg er mega fan af Aarstidernes grundlæggende filosofi om ‘glæden ved økologiske råvarer og velsmagende måltider’. Det taler lige til min filosofi om at ‘rigtig mad smager bedst’!

Jeg havde egentlig oprindelig sat mig for at jeg ville lave alle opskrifterne præcis som de stod i det medfølgende opskrifthæfte, men jeg må endnu engang erkende at det der med at følge en opskrift til punkt og prikke bare ikke er mig. På ingen måde fordi opskrifterne ikke var lækre og indbydende, men fordi rebellen i mig altid vil freestyle bare lidt i en opskrift. Ikke desto mindre fik vi 5 virkelig lækre måltider ud af kassen (og frokostrester tilmed de fleste dage) og opskriftshæftet (med mine småændringer) er blevet sat ind i min mappe med diverse opskrifter fra ugeblade/aviser/magasiner/håndskrevne lapper etc. som jeg har stående i mit køkken, for det er helt sikkert ting der bliver gentaget herhjemme.
Råvarerne var super lækre og der var en god blanding af gode gamle kendinge, som gulerødder, rødbeder, koteletter og torsk, og lidt mere ‘eksotiske’ ting som pak choy, ansjoser og lammekød.

Måltidskasser fra Aarstiderne kunne snildt være en tilbagevendende begivenhed herhjemme – især i mine, ofte meget stressede, eksamensperioder. Det står jo en frit for om man vil følge opskrifterne slavisk og på den måde slippe for at skulle bruge energi på at planlægge ugens måltider, eller om man som jeg blot vil blive inspireret af opskrifterne og ellers bare nyde de mange lækre råvarer.

DSC_2338En af de ting vi fik i løbet af vores måltidskasse-uge var disse über lækre spicy fishcakes med sweet potato. Jeg har som nævnt, ikke fulgt den medfølgende opskrift helt – jeg tilføjede bl.a. laks til opskriften – så her får I min version af de spicy fishcakes;

Spicy fishcakes med sweet potato
Du skal bruge:
1 sweet potato
2 torskefiletter
1 laksefilet
ca. 10g ras el hanout
1 squash
1 rød chili
1 æg
en lille håndfuld thaibasilikum
skal af 1 citron
2 cm ingefær
lidt salt og peber
lidt koriander til pynt
smør/kokosolie til stegning

Sådan:
Skræl den søde kartoffel og skær den i små tern. Damp dem i lidt vand i ca. 10 min til de er møre. Hæld vandet fra.
Hak chili og thaibasilikum fint og riv ingefæren fint (hvis du bruge øko ingefær behøver du ikke skrælle den). Kom torsk og laks i en foodprocessor sammen med ras el hanout, chili, thaibasilikum og ingefær. Riv lidt citronsaft i. Kom også lidt salt og peber i. Tilføj ægget og kør til du har farsagtig konsistens (den må gerne være grov).
Riv squashen på den grove side af rivejernet. Rør fiskefarsen med den revne squash og de afkølede sweet potato tern.
Form 6-8 fishcakes med en tykkelse på 1-2 cm. Steg dem i smør/kokosolie ved middelvarme til de er gennemstegte – ca. et par minutter på hver side.
Pynt med koriander og server med citronbåde.

Velbekomme!

DSC_2323DSC_2332

(For god ordens skyld skal nævnes at kassen fra Aarstiderne er sponsoreret, men ordene/holdningerne i indlægget er helt mine egne)

« Brownie med blåbærmousse
Gulerodskage krydrede dadelkugler »

Filed Under: Alt det andet, Retter med fisk, Retter med rodfrugter Tagged With: aarstiderne, chili, citron, fishcakes, fiskefrikadeller, glutenfri, ingefær, kokosolie, koriander, laks, lavkarbo, lchf, lowcarb, måltidskasse, paleo, ras el hanout, smør, squash, sweet potato, sød kartoffel, thaibasilikum, torsk, æg

Trackbacks

  1. Koteletter med bagte tomater og granatæble | siger:
    11. juni 2014 kl. 16:13

    […] LowCarb-kassen fra Aarstiderne var der bl.a. 4 lækre økologiske svinekoteletter. Det er noget vi får ret sjældent herhjemme […]

    Svar
  2. Suppe Søndag: Blomkålssuppe med bagt slethvar & sprød parmaskinke | siger:
    12. oktober 2014 kl. 08:50

    […] at drille ham en del med hele det her med at han ikke spise fisk, med mindre de er paneret eller rørt til fars og serveret med remoulade, men at tvinge fiskesuppen i ham, går alligevel lidt imod mine egne […]

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Smag på maden – fordi rigtig mad smager bedst!

Velkommen! Her er hverdagsmad og gode råvarer i overflod, samt ekstreme mængder grøntsager! Læs mere...

HVAD SØGER DU?

FØLG MED PÅ

  • 
  • 
  • 

INSTAGRAM

Load More...
Follow on Instagram

NYESTE INDLÆG

Grønt&Skønt

Bestil et signeret eksemplar af Grønt & Skønt

Fennikel

It’s fall, y’all! 8 opskrifter med efterårsgrøntsager

Grønt&Skønt

KONKURRENCE: Vind Grønt & Skønt

collage1

Grønt & Skønt

SE OGSÅ

kålsalat

Kålsalat med æble, tranebær og cashewnødder

rødbedesuppe

Rødbedesuppe med et twist af kanel

grønkålssalat

Reprise på kærestens favoritsalat: Grønkålssalat med peanuts

tomat trifli, tomattrifli

Tomattrifli med hytteost

tomathummus1

Tomathummus med soltørrede tomater og chili

DSC_0307-001

Hvidkålssalat med soltørrede tomater og cashewnødder

Alle rettigheder forbeholdes© 2018 Smag På Maden